Naturplejehunde er for de fleste et helt nyt og ukendt begreb i Danmark. Men Naturplejehunde-begrebet er ganske udbredt i store dele af Verden og faktisk var det helt tilbage i 1890 at man i New Zealand fandt på, at anvende hunde til at finde Kiwi-fugle. Siden 1930 er der dokumentation for, at man systematisk har anvendt Conservation Detection Dogs eller Wildlife Detection Dogs i flere end 62 lande, primært UK, USA og New Zealand.


Globalt set er der dokumentation for at der er uddannet Naturplejehunde til at påvise 408 forskellige dyrearter, 42 plantearter, 28 svampearter og 8 bakteriearter.


Naturplejehunde er først og fremmest en effektiv, billig, hurtig og grøn metode til at kortlægge udbredelsen, - eller fraværet, af Bilag IV arter eller invasive dyre-, plante- eller svampearter. Hundens olfaktoriske system, - altså dens lugtesans, siges at være 2.400.000 gange bedre end menneskets, så derfor vil hunden ofte være visuelt søg udført af os mennesker overlegen.


Globalt set er der uddannet hunde, der kan finde alt fra de traditionelle områder inden for sikkerhed, som eksempelvis eksplosiver, våben og narko over penge, bakterier, vira, skadedyr, invasive ikke-hjemmehørende plante- og dyrearter, truede plante- og dyrearter til hunde, som kan finde lækager i vandledninger i jorden. Det er stort set kun vores fantasi, som sætter grænserne for, hvad en hund kan trænes til at finde.


I en branche, som specialsøgshundeområdet hører under, er det vigtigt for dig som kunde at vide, at det du betaler for også har en høj kvalitet. Derfor valgte vi hos HedelundHunde - Naturplejehunde, at søge om optagelse i BOSH - Branschorganisationen for Sökhundar, som samler kompetencer fra seriøse erhvervsdrivende i specialsøgshundebranchen. BOSH er en samlende kraft og platform for engagement, kundskab og kompetence inden for specialsøgshundeområdet. Brancheorganisationen har i dag over 100 medlemmer fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland. D. 4. oktober 2024 blev HedelundHunde - Naturplejehunde, som den første virksomhed i Danmark, akkrediteret af BOSH. 


Endvidere er vi gennem vores samarbejdspartner i England, Kryus Canine Ltd, akkrediteret af LANTRA, som er en af Storbritanniens største udbydere af uddannelser, karriereplanlægning og kompetenceudvikling.


Vi håber at du har lyst til at udforske vores hjemmeside og læse mere om Naturplejehundenes utrolige verden og hvad vi kan tilbyde hos HedelundHunde.